Amazonepapegøjer har til alle tider været en overordentlig populær tamfugl, og efter at det er blevet
almindeligt at få kønstestet sine fugle, er den også blevet en meget yndet volierefugl.

Jeg har aldrig selv ejet en amazonepapegøje, men interessen er der selvfølgelig, og i forbindelse med
min registrering af lokale 1. opdræt har jeg haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med adskillelige
amazonepapegøjer. I 1972 udgav Rosemary Low førsteudgaven af sin bog "The Parrots of South
America", og her nævner hun nogle generelle ting angående Amazonas:

Næst efter den afrikanske Grå Jaco er Amazonerne de bedst kendte af de ægte korthalede papegøjer.
De fleste fugle er kraftigt bygget og varierer i størrelse fra 25-27 cm til 34-35 cm. Farven på hovedet, og I
mindre grad vinger og hale, adskiller de forskellige arter. Sjældent ser man så store forskelle mellem
arterne som her.

Der har været nævnt 25 arter, men antallet er nu reduceret til omkring 20 arter. Farven på næb og ben
varierer fra lys hornfarvet til sort.

Det er svært at generalisere indenfor denne gruppe fugle fra den nye verden, idet mange af dem udvikler
sig som sande individualister, der ikke kan sættes i bås. Hengivne, upålidelige, kloge, krævende,
drilagtige, viljestærke, støjende og farlige. Alt dette og meget mere kan siges om Amazonerne.

Sydney Porter, som mere end nogen anden kendte og forstod Amazonerne, har håndmadet mange
unger taget i naturen. Han udtaler, at de kan udvikle sig fuldstændigt individuelt - nøjagtig som børn kan.


Holdt som kæledyr

Nogle Amazoner bliver fortrinlige kæledyr, andre absolut ikke. Kun ungfugle bør anvendes til dette formål.

Øjets farve siger noget om fuglens alder. En gammel Gulpandet for eksempel har en orange iris med en
gul indercirkel, mens ungfuglenes øje er brunligt. Fjerdragten mangler også den voksne fugls klare og
afgrænsede farver, især på hovedet, og Blåpandede har kun lidt blåt i panden og meget lidt gult. Hos
nyudfløjne Gulpandede, og andre arter med hornfarvet næb, er næbbet stadig sort. I nogle tilfælde vil
fangenskabsopdrættede fugle have samme fjerdragt, når de forlader reden, som gamle fugle. Der er
eksempler på Gulpandet og Gulkindet avlet i voliere, der havde voksenfarve med det samme, måske lidt
mattere, men uden karakteristiske ungetegn.

Unge Amazoner virker meget tiltrækkende og tamme, men det behøver ikke at betyde, at det holder sig,
når de bliver voksne. Derfor er det ikke tilrådeligt at lade børn få en Amazone som kæledyr. Der er
masser af mindre papegøjefugle, som er ideelle for børn - Amazoner er ikke!

Når de omkring 4-årsalderen bliver kønsmodne, kan især hannerne være svære at styre, og børn kan
nemt blive ilde tilredt. Børn skal i det taget aldrig lege med en Amazone, da den kan bide uden varsel,
hvis den bliver provokeret eller bliver bange for et eller andet.


Foder

Hos nyimporterede ungfugle skal man udvise stor omsorg med hensyn til foder. Mange af dem dør af
sult, fordi forhandleren eller ejeren ikke er i stand til at fodre dem rigtigt. De unge fugle er som regel ikke
i stand til at fortære hårdt frø. Får de ikke tilstrækkeligt med blødfoder, vil de hellere dø end begynde at
æde kerner, som de ikke kan opfatte som føde. Derfor er det en livsbetingelse at tilbyde dem et godt og
nærende blødfoder. Der kan gives forskellige former for børnemad med lidt sukker og vitaminer iblandet
vand, men ikke for tyndt og sjasket. Kogte majs er også fint til ungfugle. Der kan gå flere måneder, før de
kan tage hårde kerner, men hvis de har mulighed for at se andre fugle æde af kernerne, vil de hurtigere
lære selv at æde det hårde frø. En ung Gulpandet, der blev hentet hos en importør, hvor den var ved at
dø, blev fodret med hårdkogt æg og brød og afviste alt andet foder, indtil en Gulkindet blev sat i et bur
ved siden af. Derefter lærte den at æde kerner, og nu kvittede den æggemaden.


Skrigeri

Amazoner i god kondition vil have en regelmæssig skrigeperiode, der kan drive deres ejere til vanvid.
Musik kan medvirke til, at fuglen larmer, og så må man jo fjerne radioen fra rummet. Giver man fuglen
noget legetøj eller en pind at gnave i stykker, glemmer den undertiden at skrige. Hvis den ikke skal
vække hele huset tidligt om morgenen, skal den være i et mørkt rum om natten.


Som volierefugl

Førhen blev Amazoner udelukkende holdt som tamfugle i små bure, og at holde dem i store volierer var
utænkeligt. Det første kendte opdræt af en Gulpandet, der er den mest almindeligt importerede
Amazone, skete i England i 1967.

I voliere vil fuglene sædvanligvis have en skrigeperiode på omkring en halv time om morgenen. Er der
andre papegøjer i anlægget, som skriger unødvendigt, vil Amazonerne hurtigt deltage i larmen. Skrig og
larm fra fuglene kan være meget generende for naboerne, så snak lige med dem og få deres accept,
inden du anskaffer et par.

De fleste Amazoner bruger mere tid med at klatre end med at flyve, så alt for store volierer er
unødvendigt. 4 - 4,5 meter i længden er rigeligt.


Avl

Brilleamazonen er den eneste art, som er kønsvisende - hunnen mangler det røde vingespejl. Nogle
mener, at hos enkelte arter er hannen kraftigere farvet, og andre mener at kunne kende hunnerne på
deres adfærd i forhold til hannerne.

Amazonerne er længe om at blive kønsmodne, og de første æg er ofte blanke. Nogle begynder I
3-årsalderen, mens 4-5 årsalderen synes at være den mest almindelige. Rugetiden er omkring 25-26
dage, og kun hunnen ruger.

Det er en kendt sag, at Amazoner er meget upålidelige i yngleperioden, så den fornuftige ejer af et par vil
derfor indrette sine volierer, så der kan fodres udefra. Enhver, der kommer ind i volieren, vil blive
overfaldet og bidt. De værste er forhenværende tamfugle, som er totalt frygtløse i forhold til mennesker.

Kommer der unger, vil begge forældre fodre dem, mens kun hunnen ruger dem om natten, indtil ca. 3
uger før de forlader reden, og det gør de, når de er omkring 74 dage gamle. Som tilskud under
opvæksten kan gives kogte grøntsager, kogt fisk samt brød og mælk.


Ernæring

Solsikke og hamp er det frø, de fleste Amazoner hurtigst lærer at æde. Alt andet frø levnes i starten,
især af ungfugle. Vi må huske, at kerner er en lille del af deres føde, hvorimod frugt, bær, grøntsager og
proteinrigt foder som kød og ost er en meget vigtig del af deres føde. De er meget glade for kød, og I
naturen er de sikkert ådselsædere.

Ofte er deres organisme i underskud på proteiner, fordi de ikke får kød. Skribenter har i mange år
anbefalet ikke at fodre med kød, men det er altså en misforståelse.

For mange år siden passede jeg to katte, mens ejeren var på ferie. Jeg kogte noget lever, som jeg
anbragte i en skål på bordet og blandede det med blod og kødsaft. En tam Salvin’s Amazone så flygtigt
på det, og så snart den var ude af buret, var den i skålen og slugte det i en fart, som gjaldt det livet!

En Gulpandet vidste ikke noget bedre end et kyllingeben med kød, og den sluttede af med at knuse
knoglen.

De fleste Amazoner æder ikke kerner af lyst, men fordi det er det, man giver dem, bortset fra solsikker.
Frugt og grøntsager skal de have dagligt. De kan f.eks. godt lide æbler og grape, men alt frugt kan
bruges. En stor tot græs med rod og jord vil de også elske, især hvis de skal være alene et stykke tid.
Kiks og kager kan af og til gives samt lidt levninger fra middagen, også kogte kartofler.

Ja, sådan nogenlunde skrev Rosemary Low for 24 år siden, og meget har i den forløbne tid ændret sig,
men ikke fuglene. Hun nævner intet om kønstest, som i dag næsten er blevet obligatorisk. Der er vel
ingen, der vil danne par af Amazoner uden at få foretaget en kønstest, enten på den ene eller anden
måde. Der er jo nu flere muligheder at vælge imellem.

Af de etablerede par, der findes i dag, yngler mange af dem regelmæssigt hvert år. Vi husker vel alle
udstillingen ‘95, hvor Poul Erik Kongsted udstillede et par Gulisset Amazoner med 4 flotte unger, et
imponerende syn! Nu må jeg nok med det samme erindre om, at Amazoner ikke er en decideret
begynderfugl. Prøv andre og billigere fugle først - men har du den rette plads og tålmodighed samt lidt
fantasi, så er der ingen tvivl om, at mange oplevelser venter forude.